FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Kan du ikke finde svaret? Ring på +45 22 42 91 81.
Hvad koster en hjemmeside?+
En enkel virksomhedsside starter ved 9.900 kr. ekskl. moms. De fleste af vores kunder lander mellem 10.000 og 19.900 kr. Har du brug for log ind, database eller integrationer som betaling eller booking, starter skræddersyede løsninger ved 29.900 kr. Start og Vækst er faste priser; skræddersyede løsninger får du et konkret tilbud på, før vi begynder.
Kan jeg betale månedligt i stedet?+
Ja. Vil du ikke lægge 10.000 kr. på bordet, kan du i stedet få siden på abonnement fra 500 kr./md. ekskl. moms, hvor hosting, domæne, opdateringer og småændringer er med. Bindingen er 12 måneder. Siden tilhører os, så længe abonnementet kører — stopper du med at betale, tager vi den ned. Vil du eje den selv, køber du den fri for et fast beløb (7.900 kr. for Start, 14.900 kr. for Vækst), og så er alt dit.
Hvor lang tid tager det?+
Typisk 3–4 uger fra vi har materialet. Skræddersyede løsninger med log ind, database eller integrationer tager 5–8 uger. Har du en deadline, siger du til — vi planlægger efter den.
Ejer jeg selv siden?+
Det afhænger af betalingsformen. Ved engangskøb ejer du domæne, design, tekst og kode fra levering og kan flytte siden, når du vil. På abonnement ejer vi siden, mens aftalen løber; dit domæne og indhold er fortsat dit, og du kan købe siden fri til den viste pris.
Hvordan får jeg 50% reference-rabat?+
Rabatten gælder hjemmesider købt til engangspris, når aftalen indgås før projektstart. Vi skal kunne vise din virksomhed og den færdige side offentligt og skrive om processen og de dokumenterede resultater. Du behøver ikke give en udtalelse. Vi aftaler altid, hvilke oplysninger der må deles.
Kan jeg selv rette i teksterne?+
Ja. Du får en gennemgang, når siden er live, så du selv kan rette tekst, priser og billeder. Vil du ikke røre det, laver vi ændringerne for dig på vedligeholdsaftalen.
Hvad med hosting og domæne?+
Ved engangskøb sætter vi hosting op og hjælper med domænet. Hosting koster typisk 60–150 kr. om måneden og betales direkte til udbyderen. På abonnement er hosting og domæne inkluderet i månedsprisen.
Kommer siden op på Google?+
Alle sider bygges søgevenligt: hurtig indlæsning, korrekt opbygning, lokal virksomhedsdata og tekster skrevet efter, hvad folk faktisk søger på. For konkurrenceudsatte søgninger anbefaler vi et SEO-forløb oveni.
Arbejder I kun på Sjælland?+
Vi sidder i Lejre og arbejder i hele Danmark. Møder klarer vi online, og på Sjælland kommer vi gerne forbi.
Kan I lave siden på både dansk og engelsk?+
Ja. Vi bygger tosprogede sider med separate adresser pr. sprog, så begge versioner kan findes på Google. Denne side er selv bygget sådan.